Kunstværksted for børn og unge
Kunst og kreativitet udfolder sig på kunstværkstedet i Nivå. Har du et barn, der skal være med?
Et kreativt frirum, hvor nysgerrighed kan udfolde sig og hvor proces er vigtigere end resultat. Vi lader os inspirere af nulevende kunstnere, som forholder sig kritisk til klassisk kunst, med deres vilde eksperimenter, nye metoder og brug af materialer på kryds og tværs. Når du har været med i syv uger, afslutter vi forløbet med en flot fernisering for familie og venner.
PRIS 450 kr. + 200 kr. til materialer.
Hold og tilmelding nederst på siden.
Din underviser: Sofie Milword. Billedkunstlærer og professionel illustrator.
" Jeg tror på at børn skal have flere kreative øjeblikke i deres hverdag. At nysgerrigheden har et sted at blomstre og hvor det ikke handler om præstation, eller at være bedre end sidemakkeren. Nogle gange kan mennesker gøre noget for kunsten, andre gange, gør kunsten noget for mennesker - begge dele er lige vigtigt. Det bedste ved at undervise, er når mislykkede forsøg, bliver brugt som læring og motivation til at prøve igen, eller ligefrem hyldet, som en retning, der var umulig at tænke sig til. På kunstværkstedet kan I forvente et roligt miljø, i nyrenoverede omgivelser og spændende materialer til rådighed."
NYT HOLD - ÅBEN FOR TILMELDING
Vintershold 1 (2026) 7-10 år
UGE 48 - 25/11
UGE 49 - 2/12
UGE 50 - 9/12
UGE 51 - 16/12
UGE 1 - 6/1
UGE 2 - 13/1
UGE 3 - 20/1 Fernisering
På holdende er der plads til både nybegyndere og øvede. Vi er et lille hold med max. 12 deltager og den enkelte kan derfor fint mødes på deres niveau.
Adresse: Mariehøj 483, 2990 Nivå (Værkstedet på Per Gyrum Skolen)
Tilmeldning er først til mølle. Udfyld formularen nedenfor, og du vil blive kontaktet indenfor 48 timer ift. plads og derefter betaling.
Udfyld med dit eget navn og mail. I beskrivelsen indsættes barnets navn og alder.
